HVAD ER EN GOD BOG? DET ER DER SELVFØLGELIG DELTE MENINGER OM, MEN JEG VIL GERNE PRØVE AT KOMME MED ET BUD
Som aspirerende forfatter vil jeg gerne understrege, at det er mega sejt at få udgivet sin bog. Jeg ved, hvor meget arbejde og sjæl, der er blevet lagt i. Jeg mener desuden, at der findes rigtig mange gode bøger derude, og at det i høj grad handler om at finde de rigtige læsere. Dette betyder dog ikke, at jeg giver alle bøger topkarakter. Jeg har lavet en anmeldelsesskabelon, hvor jeg vurderer historierne ud fra seks kriterier.
Sprog
Jeg foretrækker et simpelt og levende sprog, der også giver plads til at læseren bruger sin egen fantasi.
Karaktergalleri
Er karaktererne troværdige, med stærke personligheder? Opfylder de deres formål for historien?
Plot
Er plottet nuanceret med forskellige historieforløb, der spiller godt sammen og driver historien fremad?
Fantasi
Er universet troværdigt og godt designet? Er fortællingen original og gennemført?
Nødvendighed
Har historien noget vigtigt at sige? Er fortællingen bevidst om, hvad den vil læseren og hvorfor?
Stemning
Formår fortællingen at give mig kuldegysninger eller sommerfugle i maven?
Min vurdering er et samlet resultat af de seks kriterier. Jeg benytter mig af en karakterskala i form af ♥♥♥, hvor fem er det højeste og som gives for en eventyrlig læseoplevelse, der lever op til samtlige af mine krav til en fantastisk bog.