At skrive godt er en kunst i sig selv, og et smukt sprog kan få en historie til at glide lettere ned. Her kommer en liste med de bøger, der har været mest rammende i deres sprog, med udvalgte citater.
Et Lille Liv af Hanya Yanigahara
En kunstnerisk, barsk og filosofisk skildring med karakterer, som kravler ind under huden for at blive. Sproget er billedligt og poetisk og udforsker og skraller lag på lag af måske det største tema, der findes: Spørgsmålet om, hvad der er meningen med livet, når det byder på så megen smerte.
“…det er en kærlighed, der ikke bygger på fysisk tiltrækning eller nydelse eller intellekt, men frygt. Man har aldrig kendt til frygt, før man får et barn, og måske er det det, der narrer os til at tro, at denne kærlighed er mere storslået, fordi frygten selv er mere storslået. Hver eneste dag er ens første tanke ikke “jeg elsker ham”, men “hvordan har han det?” Verden forvandler sig med ét til et forhindringsløb af rædsler. Jeg kunne holde ham i mine arme og vente på at komme over gaden, og så begyndte jeg at tænke på, hvor absurd det var, at mit barn, at noget barn, skulle kunne forvente at overleve dette liv. Det virkede lige så utroligt som en af de der sommerfugle sidst på foråret – du ved, de små hvide nogen – som jeg nogle gange så flakse gennem luften, altid kun få millimeter fra at blive smadret mod en forrude.”
If We Were Villains af M.L. Rio
De syv hovedpersoner er skuespillere på det elitære Dellecher akademi. Her studerer de Shakespeare, der også forgrener sig ind i hovedpersonernes virkelige liv. De kommunikerer sammen i citater fra teaterstykkerne, og som læser oplever man, at nogle af tidens største fortællinger smelter sammen med karaktererne. Sproget er mørkt og poetisk og er med til at skabe en helt speciel stemning.
“Enter the players. There were seven of us then, seven bright young things with wide precious futures ahead of us, though we saw no farther than the books in front of our faces. We were always surrounded by books and words and poetry, all the fierce passions of the world bound in leather and vellum. (I blame this in part for what happenned.)”
Call Me By Your Name af André Aciman
Nogle gange er grænsen mellem kærlighed og besættelse hårfin. I denne fortælling om Elio og Oliver bliver den udvisket. De to drenge tilbringer en hed sommer sammen i Italien fyldt med romantik, begær, kunst og kultur, hvor sproget bidrager til en smuk og malerisk oplevelse af de dybe samtaler og relationen mellem karaktererne.
“I’m not wise at all. I told you, I know nothing. I know books, and I know how to string words together–it doesn’t mean I know how to speak about the tings that matter most to me.”
“But you’re doing it now–in a way.”
“Yes, in a way–that’s how I always say things: in a way.”
Stillidsen af Donna Tartt
I denne fortælling følger vi Theo ind i mørket. Historien udforsker skillelinjen mellem godt og ondt og er præget af smukke og velformulerede ord og sætninger, der dykker ned i psykens pulterkammer og prøver at finde rundt i ugengældt kærlighed, svigt, trauma og ensomhed.
“En stor sorg, og en jeg først er ved at begynde at kunne forstå: Vi vælger ikke vores egne hjerter. Vi kan ikke tvinge os selv til at ønske det der er godt for os, eller hvad der er godt for andre mennesker. Vi får ikke muligheden for at vælge, hvilken slags mennesker vi er.”
Bjørneby-trilogien af Fredrik Backman
I den fiktive by Bjørneby i Nordsverige, lever og ånder beboerne for ishockey. Det er mere end bare en sport – meget mere. Sproget er simpelt og skærer ind til benet, og selvom det for det meste handler om sporten, bliver fortællingen hevet op på et højere niveau. Alvorlige temaer omkring vold, magt og overgreb bliver gjort let spiselige med humor og smukke sætninger. Tilbage sidder læseren med fornemmelsen at have fået en særlig indsigt i menneskets natur.
“Bjørneby ligger ikke i nærheden af noget, selv på et kort ser stedet unaturligt ud. “Som hvis en fuld kæmpe havde forsøgt at pisse sit navn i sneen,” ville nogen sige. “Som hvis natur og mennesker holdt tovtrækning om pladsen at leve på,” ville den mere besindige muligvis indvende. Under alle omstændigheder taber byen – det er længe siden, den har vundet i noget som helst. Jobbene er færre, så hvert år bliver menneskene det også, skoven æder et forladt hus eller to per sæson. Dengang der stadig var noget at prale af, satte kommunen et skilt op ved indfaldsvejen med et af datidens typiske, populære slogans: “Velkommen til Bjørneby – Vi vil lidt mere!” Det tog blæsten og sneen nogle år at piske ordet “mere” væk.”
Bunny af Mona Awad
Vi følger Samantha, der studerer skønlitteratur på det elitære universitet Warren, som ligger i New England. Samantha foretrækker sin egen mørke fantasi fremfor sine lærere og medstuderende. Hun er skarp og detaljeorienteret med en tør og dyster humor. Set fra Samanthas perspektiv bliver denne fortælling præget af et simpelt, men super skarpt sprog, der er gennemsyret af mørk humor.
“I record the number 1098 in my notebook. Which is the number of times I’ve heard “the Body” mentioned since being at Warren. Because at Warren, the Body is all the rage. As though everyone in the academic world has just now discovered that they are vesseled in precarious, fastly decaying houses of bone and flesh and my god, what material. What a wealth of themes and plot! I still don’t quite understand what it means to write about The Body with title caps but I always nod like I do. Oh yes, The Body, of course.”
