Kender du det? Når en karakter kravler ind under huden på dig og bliver boende? Når vedkommende kan bære dig igennem en hel bog alene? Det har jeg oplevet et par gange, og jeg vil gerne dele disse karakterer med dig.
Dina fra ‘Dinas bog’ af Herbjørg Wassmo
Dina er en hård og kompromisløs forretningskvinde i 1800-tallets Nordnorge. Hun var skyld i sin mors død som barn og hjemsøges af hendes spøgelse. Dina er en voldsom karakter. Hun er utæmmet, rå og vild. Hun lever et ensomt liv i de norske fjelde i et forretningsimperium, hun har bygget op. Hun er en handlekraftig og stærk kvinde. Men hun higer også efter kærlighed og plages af angsten over at blive forladt, hvilket mændene, hun elsker, betaler en høj pris for.
Yeong-hye fra ‘Vegetaren’ af Han Kang
Efter en blodig drøm beslutter Yeong-hye sig for at stoppe med at spise kød, og hun nægter også at have sex med sin mand, fordi han lugter af kød. Den manglende kontrol som manden og resten af familien oplever som resultat af denne beslutning, driver dem ud i vold, begær og galskab. Yeong-hye bliver voldtaget, tvangsfodret og indlagt i forsøg på at genindtage magten over hende i et brutalt magtspil, der er lige så skræmmende som det er fascinerende.
Jude fra ‘Et lille liv’ af Hanya Yanagihara
Åh.. Kære Jude, der bruger hele livet på at finde mening med sin eksistens, når den ikke byder på andet end smerte. Jeg har læst bogen, jeg har grædt, og nu bor Jude i mig.
Marianne fra ‘Normale mennesker’ af Sally Rooney
Marianne er et udskud, en bogorm, sarkastisk og lynende intelligent. Hun påvirker folk omkring sig, der igen og igen forsøger at tage styringen og dominere hende. Hun har derfor et særligt forhold til smerte, der grænser til det masochistiske. For inderst inde, tror Marianne, at hun fortjener smerten. Hun er en femme fatale, der lærer os at elske på vores egne præmisser.
Barbara fra ‘Barbara’ af Jørgen-Frantz Jacobsen
Barbara er et naturbarn, sød og uskyldig men også farlig (især for sine mænd). Barbara kaster sig ud i intense, men flygtige forhold og forelsker sig hovedkulds og voldsomt, hvilket ikke var velanset i 1700-tallets Færøerne. Hun har en dragende natur, og selvom der bliver sladret, og folk ser misbilligende til hende, så kredser alt alligevel om Barbara, for hun er en naturkraft, man ikke kan ignorere.
Tove fra ‘Gift’ af Tove Ditlevsen
Tove er en ung digter, der bliver gift med en meget ældre mand, men hun finder sig aldrig til rette i kvindens rolle i halvtredsernes København. Tove er fandenivoldsk og skrøbelig på samme tid. Ingen kan gemme sig for hendes skarpe blik – mindst af alt hendes mænd. Hun er hudløst ærlig. Og så har Tove en fantastisk tør og mørk humor. Hvis man interesserer sig for psykisk sårbarhed, misbrug og kvindeskæbner, er Tove et godt sted at begynde.
Boris fra ‘Stillidsen’ af Donna Tartt
Boris er hovedpersonens ukronede bedste ven. På trods af sine blot 15 år er Boris garvet alkoholiker, stofmisbruger og tyv. Han gør sin entré i historien som en storm, der efterlader ødelæggelse i sit kølvand. Boris er en intens, komisk og dybt tragisk karakter. Samtidig er han omsorgsfuld, kærlig og beskyttende. Han er helt sin egen, og man kan ikke andet end at læse med i forundring, når denne karakter udfolder sig og udfordrer skillelinjen mellem godt og ondt.
Benji fra ‘Bjørneby-trilogien’ af Fredrik Backman
“Benji ved, at sorg og vrede kan omprogrammere en hjerne ligesom kemiske stoffer og narkotika. Måske er der en tidsindstillet sprængladning i visse hoveder, der bare venter på at detonere. Måske har hans mor ret – måske er nogle mennesker bare typen, der starter krige.”
Benji har mørke i hjertet og vold i blikket. Han er elsket for sin frygtløshed, men han gemmer også på så megen ømhed og frygt, at han bliver nødt til at flygte ind i misbruget for at kunne holde det ud. Han er selvdestruktiv og fortabt, men rummer alligevel så meget kærlighed!
Listen opdateres løbende!
