Rose er afklaret med, hvad hun vil med sit liv. Hun ønsker at flytte til London og udleve drømmen om en professionel dansekarriere med sin partner. Men da hun falder om til EM og vågner op i en hospitalsseng med nyheden om, at hun har diabetes, bliver Rose nødt til at reevaluere sine drømme.
Genre: Socialrealisme. Centrale temaer: Kærlighed og kronisk sygdom (diabetes). Sider: 275. Udgivet af: Tellerup. Udgivelsesår: 2018. Anmeldereksemplar: Tellerup.
Figuren viser, hvor jeg vurderer historien har sine styrker og svagheder
En smuk bog udenpå og indeni
Det er en velskrevet og letlæst bog med et simpelt sprog. Historien har et klart tema, hvor Rose skal lære at leve med diabetes, hvilket kræver, at hun lægger sin hverdag om. Læseren oplever, hvordan Rose må vænne sig til, at alle i hendes liv behandler hende anderledes og hvordan venner og familie, i den bedste hensigt, kan komme til at gøre situationen værre. Fortællingen handler overordnet om at udleve sine drømme på trods af en kronisk sygdom.
Et interessant og nødvendigt emne
Jeg ved ikke meget om diabetes, da jeg endnu ikke kender nogen med sygdommen, men jeg synes at det er et vigtigt emne, da der er mange, som lider af den (flere hundreder tusind i Danmark, så vidt jeg kan læse mig frem til). Jeg tror, at det er en sygdom som mange har nogle fordomme overfor, hvilket også bliver beskrevet rigtig fint i bogen, og historien fik da også mig til at google emnet. Fortællingen skaber en forestilling om, at Rose er i fare for at miste sig selv, og jeg følte, at der var meget på spil for hende, hvilket gjorde historien spændende.
En filmisk fortælling
Jeg fik følelsen af, at historien ville kunne filmatiseres nøjagtigt, og jeg ville stadig få det samme ud af fortællingen som da jeg læste bogen. Jeg kan godt lide, når bøger demonstrerer, at de kan lidt mere – eller noget andet – end film. Det er dog stadig en rigtig fin og underholdende historie, som er godt skruet sammen, og som jeg læste på kort tid.
Roses kamp
Rose er en god og troværdig karakter efter min mening. Jeg kunne godt lide, hvordan hun bare raser over sygdommen, og gør hvad hun kan for at tage kontrol over sit liv. Selvom hendes opførsel kan virke voldsom nogle gange, sympatiserede jeg med hende det meste af tiden, også selvom hun måske ikke altid tager de bedste valg.
Kulminationen i fortællingen betog mig, og jeg syntes den var smukt beskrevet, hvor historien gik op i en højere enhed og titlen fik en ny betydning. Der er særligt én seance som jeg stadig går og tænker på flere uger (og bøger) efter, at jeg har læst historien.
Alt i alt en smuk fortælling om livet med diabetes og hvordan man genfinder sig selv, efter man har fået en kronisk sygdom i en ung alder
Pingback: De bedste bøger i 2018 – HyggeLitt