Blodets Sti af Tobias Stenbæk Bro

De tre brødre Cedrik, Rodrik og Stormfrik er blevet jaget på flugt fra deres barndomshjem, Ravnehøj, der er blevet brændt til grunden af væddermændene. Brødrene flygter gennem Vestagamore mod den sidste ledetråd, deres far efterlod dem i Mågeporten. Men fjenden er lige i hælene, og på deres rejse må brødrene finde ud af, hvem de tør alliere sig med, og hvem fjenden egentlig er.  

Genre: Fantasy. Centrale temaer: Magt, vold og intrigerSider: 370. Udgivet af: Turbine. Udgivelsesår: 2019. Anmeldereksemplar: Turbine og Tobias Stenbæk Bro.

Nu, hvor universet er blevet etableret, og tonen for fortællingen er sat i Væddermændenes nat, første bind i serien, skal vi med Blodets sti i gang med den hæsblæsende fortælling om de tre brødre og deres lange dannelsesrejse. 

Med temaer som magtstrid, alliancer, svigt og sammenhold, er dette på mange måder en klassisk middelalder fantasy fortælling, og der blev hverken sparet på blod eller indvolde.  

Vi følger brødrene på en spændingsfyldt rejse, der presser dem til deres yderste og tvinger dem til at samarbejde på trods af deres interne stridigheder. Det var en letlæst og underholdende fortælling for mig at læse. 

Jeg havde desværre lidt sværere ved at holde af brødrene denne gang. Jeg tror dels, at det var fordi, jeg havde svært ved at forstå deres interne problemer, der virkede lidt overflødige for handlingen og dens fremdrift, og så havde det nok også noget at gøre med sproget – i særdeleshed dialogerne – der godt kunne blive lidt højtidelige med store armbevægelser.  

Forfatteren fremstår dog generelt sikker i sit håndværk. Sproget er levende. Universet er gennemført, hvad angår geografi, religion og skikke. Plottet er velkomponeret og passede fint til genren, selvom jeg gerne så, at bogen var lidt længere. Fordybelsen i universet og sansen for detaljer, som jeg oplevede i den første bog, savnede jeg lidt i efterfølgeren.  

Der var generelt meget fart på handlingen, og der blev ikke sparet på volden. Kampscenerne var spændende, levende og blodige – særdeles velskrevne – og mængden af vold rammer ret godt i forhold til en lidt ældre målgruppe og er passende for genren. 

Hvor jeg ikke kunne få armene ned efter, at jeg havde læst Væddermændenes nat, kan Blodets sti beskrives som en fin og solid fortælling, hvor der ikke som sådan var noget galt. Det er også værd at notere, at der er tale om den svære toer, der havde nogle store sko at fylde ud. 

Hvad denne bog derimod havde som den første manglede var et flot og overskueligt verdenskort i starten. Det hjælper læseren med at følge brødrene på deres færd. Derudover var jeg ret vild med Olyssias fortælling, og hvordan denne gav ny dybde til fortællingen og universet.

Jeg vil anbefale Blodets sti til dem, som har læst og nydt Væddermændenes nat og som, ligesom mig, er nysgerrige på, hvad den videre fortælling har at byde på.      

Alt i alt en hurtig og letlæsmiddelalder fantasy fortælling til en voksen målgruppe.   

Del dette:
Luk menu