Denne roman fortsætter kort efter ‘Det Mekaniske Hjerte’ sluttede. Det er en separat historie, der foregår i det samme univers, med de samme karakterer, men med nye problemer. Jeg var vild med ‘Det Mekaniske Hjerte’, og jeg synes også, at ‘Blodmånens Diamant’ er en god efterfølger. Det er dog en noget anderledes læseoplevelse. Hvor ‘Det Mekaniske Hjerte’ fokuserede på universet og dyrkede steampunk genren, handler ‘Blodmånens Diamant’ om mord, flugt og tyveri, samt familie og relationer. Universet bliver reduceret til kulisser, og jeg så gerne, at det alternative victorianske London fyldte mere – fordi jeg selv er helt vild med det!
Plottet omhandler denne gang Robert, savnet efter hans far, forholdet med moren, samt den betydning Lily og hendes familie har for ham. For mig er Lily dog klart den mest spændende karakter af de to, da jeg synes hendes problemer og historie passer bedst til universet og genren. Men Roberts historie er også fangende. Og jeg kunne godt lide temaerne, fortællingen berør, hvor svigt i familien og den familie man selv skaber sig, er et centralt fokus, som bliver berørt på en realistisk måde.
Plottet er rimelig forudsigeligt, med hints nok til, at man godt kan gætte sig til historiens forløb, hvis man er opmærksom. Men sådan vil en yngre læser ikke nødvændigvis opleve det. Det er en god bog til børn fra 11-årsalderen, der kan lide drama og nervepirrende spænding. Spændingen starter allerede på første side med en storforbryders flugt fra et fængsel, og den stopper ikke før sidste side.