Det mekaniske hjerte af Peter Bunzl

Lilys hverdag bliver vendt på hovedet, når hendes far styrter ned med sit luftskib og meldes savnet. Hun ved ikke, hvem hun kan stole på. Lily er heldigvis godt klædt på til eventyr efter at have læst sine talrige knaldromaner. Og da hun møder urmagerlærlingen Robert, begiver de to børn sig på en farefuld færd, ledsaget af en mekanisk ræv. Og med nogle modbydelige forfølgere lige i hælene. 

IMG_20190405_175534_733

Genre: Steampunk. Nøgleord: Maskiner, robotter, luftskibe og action. Sider: 383Udgivet på dansk af: FlachsUdgivelsesår: 2017. Anmeldereksemplar: Flachs

Siden jeg som barn læste ‘Det gyldne kompas’ og så (og genså) ‘Howls moving castle’, har jeg elsket steampunk genren. Dog er jeg først på det seneste begyndt at få styr på, hvad steampunk nu er for en størrelse. 

Steampunk er en subgenre til science fiction, der dyrker teknologien (typisk fra 1800-tallet). Fortællingerne udspiller sig i en alternativ verden i historisk tid (ofte i Victoriatiden). Typisk spiller dampmaskiner, urværksmekanismer og luftfartøjer en central rolle i historierne.

Det mekaniske hjerte lever op til mine forventninger til en eventyrlig steampunk historie. Det er en hæsblæsende fortælling om venskab, hvor robotter, urværksmekanismer og zeppelinere får lov til at fylde. 

Vi befinder os i et alternativt England, hvor dampdrevne luftskibe er den foretrukne transportform, og hvor mennesker betjenes af maskiner, såkaldte mekanoer. Mekanoerne bliver ofte behandlet dårligt af menneskerne. De er jo bare maskiner. Men hvad vil det egentlig sige at være et følende væsen? Og hvor går grænsen mellem at være et bevidst væsen eller en maskine?  

Fortællingen er meget mere blodig, end jeg havde forventet. Det er nogle rimelig grumme skæbner, der belyses. Dette er med til at gøre historien spændende, da der er meget på spil. Faren lurer hele tiden rundt om næste hjørne.

Sproget er avanceret med billedlige beskrivelser. Det var dejligt at opleve en ungdomsbog, hvor sproget er brugt så godt. Jeg synes det giver et indtryk af, at målgruppen tages seriøst.  

Humoren kommer for alvor frem gennem interaktionen mellem de gode og velskrevne karakterer. Jeg syntes især, at venskabet mellem Lily og Robert er dejligt. De to hovedpersoner mødes på den fineste måde – faktisk var det, det bedste første møde, jeg længe har læst. Deres kemi er øjeblikkelig, selvom de er meget forskellige. Lily er en sej og handlekraftig heltinde. Robert er den søde og simple dreng, der bare ønsker at gøre sin far stolt. Derudover har vi Malkin, der er en mekanisk rev, som skal trækkes op i ny og næ. Tilsammen udgør de det perfekte team til et actionpræget eventyr.

En af de få aspekter ved bogen, hvor jeg følte der var plads til forbedring var plottet. Historien var, for mig, forudsigelig. Jeg syntes ikke, at de clues, der bliver præsenteret, er særlig godt skjulte. Jeg tror dog ikke nødvendigvis, at en yngre læser vil bemærke dette.  

Det er som førnævnt ingen hemmelighed, at jeg elsker steampunk genren, så jeg var et let offer for denne bog. Jeg synes, at historien er tro mod genren, hvor universet bliver dyrket, både mht. zeppelinere, robotter og endda med inddragelse af de karakteristiske urværksmekanismer. De temaer, fortællingen berør, passer derudover godt til universet f.eks. robotternes følelsesliv. Da fortællingen derudover formår at skabe nogle så dejlige personligheder med god humor, kunne jeg ikke andet end at knuselske bogen. 

Alt i alt en stemningsfuld og hæsblæsende fortælling om en farefuld flugt, venskab og kampen mod det onde

Del dette:

Skriv et svar

Luk menu