Det mekaniske hjerte lever op til mine forventninger til en eventyrlig steampunk historie. Det er en hæsblæsende fortælling om venskab, hvor robotter, urværksmekanismer og zeppelinere får lov til at fylde.
Vi befinder os i et alternativt England, hvor dampdrevne luftskibe er den foretrukne transportform, og hvor mennesker betjenes af maskiner, såkaldte mekanoer. Mekanoerne bliver ofte behandlet dårligt af menneskerne. De er jo bare maskiner. Men hvad vil det egentlig sige at være et følende væsen? Og hvor går grænsen mellem at være et bevidst væsen eller en maskine?
Fortællingen er meget mere blodig, end jeg havde forventet. Det er nogle rimelig grumme skæbner, der belyses. Dette er med til at gøre historien spændende, da der er meget på spil. Faren lurer hele tiden rundt om næste hjørne.
Sproget er avanceret med billedlige beskrivelser. Det var dejligt at opleve en ungdomsbog, hvor sproget er brugt så godt. Jeg synes det giver et indtryk af, at målgruppen tages seriøst.
Humoren kommer for alvor frem gennem interaktionen mellem de gode og velskrevne karakterer. Jeg syntes især, at venskabet mellem Lily og Robert er dejligt. De to hovedpersoner mødes på den fineste måde – faktisk var det, det bedste første møde, jeg længe har læst. Deres kemi er øjeblikkelig, selvom de er meget forskellige. Lily er en sej og handlekraftig heltinde. Robert er den søde og simple dreng, der bare ønsker at gøre sin far stolt. Derudover har vi Malkin, der er en mekanisk rev, som skal trækkes op i ny og næ. Tilsammen udgør de det perfekte team til et actionpræget eventyr.
En af de få aspekter ved bogen, hvor jeg følte der var plads til forbedring var plottet. Historien var, for mig, forudsigelig. Jeg syntes ikke, at de clues, der bliver præsenteret, er særlig godt skjulte. Jeg tror dog ikke nødvendigvis, at en yngre læser vil bemærke dette.
Det er som førnævnt ingen hemmelighed, at jeg elsker steampunk genren, så jeg var et let offer for denne bog. Jeg synes, at historien er tro mod genren, hvor universet bliver dyrket, både mht. zeppelinere, robotter og endda med inddragelse af de karakteristiske urværksmekanismer. De temaer, fortællingen berør, passer derudover godt til universet f.eks. robotternes følelsesliv. Da fortællingen derudover formår at skabe nogle så dejlige personligheder med god humor, kunne jeg ikke andet end at knuselske bogen.