Dragesjæle 1-6 af Pernille Eybye

Den viljestærke og ambitiøse Milar ønsker ikke at være fårehyrde. Han vil bekæmpe herre Grogan, der på drageryg indkasserer landets bedste ressourcer til dronning Inis, der terroriserer befolkningen og jagter drager for deres sjæle. Legenden siger at en sort drage kan redde befolkning fra den onde dronning, og en dag når Milar er på jagt, møder han en vild sort drage i en grotte. Og pludselig får Milar chancen for at være den helt han altid har ønsket. 

45347870_2037882169610889_4906578171231957454_n

Genre: Eventyr (LIX 17)Centrale temaer: Ondskab, familie, mod og styrkeSider: ca. 70 pr. bog. Udgivet af: Tellerup. Udgivelsesår: 2016-2018. Anmeldereksemplar: Tellerup.

En klassisk fortælling om drager og helte

Historien er en god gammeldags fortælling om drager og helte. Det er en action præget historie, der overordnet set handler om kampen mod det onde, og kampen for frihed. Plottet er uforudsigeligt og rigtig spændende, og det understøttes af virkelig flotte stemningsfulde illustrationer.   

Fårehyrden, der gerne vil være kriger

Der er flere gode særegne karakterer, der bidrager til fortællingen. Jeg kan dog ikke nævne mange af disse uden at afsløre for meget. Milar, vores hovedperson, er fårehyrde, men har et stort ønske om at blive kriger. Han træner med sin bror Siman, men det lykkes ham ikke så godt. Milar vil gerne udfordre herre Grogan, der på dronningens vegne terroriserer landsbyen. Milars dagligdag bliver dog vendt op og ned, når en vild sort drage kommer til området. En gammel historie lyder nemlig på, at en sort drage kan vælte dronning Inis, og derfor må Milar hjælpe dragen. Pludselig har han ansvaret for at redde sin familie og hele sin landsby.   

Drager!   

Dragerne er en central del af fortællingen. De er klassiske af udseende og evner, og så er de utroligt flot illustreret. Dette synes jeg fungerer rigtig fint. Jeg mener, at historien har nogle ligheder med Eragon bøgerne, blandt andet fordi der kæmpes på drageryg, og drager og mennesker kommunikerer. 

Det er en klassisk og velfortalt historie, der er underholdende fra første side, og jeg glæder mig meget til fortsættelsen. Udover de seks bøger, jeg har anmeldt, planlægges yderligere 3 bøger – måske flere.    

Alt i alt en klassisk fortælling om helte og drager, om kampen mod det onde, og Milars udvikling mod at blive en mand og helt

Del dette:

Dette indlæg har 1 kommentar

Skriv et svar

Luk menu