En dystopisk spændingsroman til de 11-15 årige
Alif er den i gruppen, der løber hurtigst. Han er desuden dygtig til at grave underjordiske flugttunneller. Men han savner en anden tilværelse og en familie, han ikke husker. Han bor på en kirkegård, og desuden bliver han snart voksen og dør. Derfor er Alifs tilværelse ret deprimerende. Historien er god til dem, som har fået overdosis af det hyggelige juleri, og har brug for et (u)hyggeligt gys.
Uhygge i den kolde vintertid
Fortællingen gav mig associationer til en dyster version af Peter Pan, hvor børnene finder sammen og skaber deres eget lille samfund uden voksne. Desuden mindede den mig lidt om en zombiefortælling på grund af virussen, der hærger, og kampen om overlevelse. Børnene er grove og hærdede og bruger rigeligt med bandeord, og der er en nervepirrende og uhyggelig stemning gennem fortællingen.
Dystopi, fantasy og spænding
Fortællingen kombinerer dystopi med fantasy og berør forskellige mystiske begivenheder. For eksempel, kunne jeg ikke gennemskue, hvorfor Alif er så vred og frustreret. Han reagerer irrationelt til tider, og der er ting, han ikke husker selvom han burde. Desuden opfører hans venner fra krematoriet sig mærkeligt. Det bidrager alt sammen til den der generelle uhygge – en lille nagende følelse af, at der er noget galt.