Bibliotekaren Jens er flyttet til Læsø for at finde ro til at skrive. Men i stedet drukner han langsomt i angst og et voksende alkoholmisbrug.

Det er en barsk fortælling, der handler om at leve med angst, som gennemsyrer Jens handlinger og relationer. Om at være en skæv eksistens med store drømme, men at mangle mod og drivkraft til at føre dem ud i livet.

Udadtil er Jens socialt akavet, men hans tanker er skarpe og intelligente. Han er hele tiden opmærksom på sine omgivelser, hvilket er relateret til hans angstlidelse, og det hæmmer ham i dagligdagen.

Fortællingen er selvironisk og gennemsyret af en skæv og mørk humor, der ramte plet ift. mig. Jeg læste mig igennem det meste af bogen med et smil på læberne.

Jeg er ikke helt med på, hvordan plottet understøtter historiens budskab og tone. Problemet ligger nok mest i, at det er svært for en karakter som Jens at drive et plot, der udvikler sig naturligt.
Jeg ville altså ikke læse denne bog for plottet. Snarere for situationerne og observationerne, som hovedpersonen laver.

På trods af, at bogen er kort, er den ikke superhurtig at komme igennem. Det relaterer sig blandt andet til, at vi følger Jens tankespor, og det er nogle tunge tanker, han har – også intense til tider. Men det bliver balanceret af et imponerende sprog, der er flydende og skarpt. Måden sætningerne og siderne er bygget op på er lige i skabet!

Det er svært at skrive fængslende om en karakter, der er fanget af sit eget tankespind, men denne fortælling formår dette.

Jeg vil også slå et slag for romanens beskrivelse af et ø-samfund. Jeg sidder i skrivende stund på Færøerne og kan godt genkende mange af beskrivelserne.