Gangster farmor af David Walliams

Ben hader at blive passet hos sin farmor hver fredag aften, når hans forældre skal se ‘Vild med dans’. Hun prutter hele tiden, lugter af kål, spiller scrabble og fortæller historier. Men en dag indser Ben, at farmor er meget mere spændende, end han troede, og de begiver sig ud på et rigtig gangstereventyr sammen. 

IMG_20181130_134136_806 (1)

Genre: Realisme (oplæsning fra 6-7 år og selvlæsning fra 9 år)Centrale temaer: Familie, kedsomhed og alderdomSider: 304. Udgivet på dansk af: HarperCollins Nordic. Udgivelsesår: 2018. Anmeldereksemplar: HarperCollins Nordic.

Finurlige personligheder

Jeg vær særlig begejstret for karaktererne i fortællingen. Bens mor er negletekniker, hvis kunstige negle springer omkring i alle retninger. Faren, der var for overvægtig til at komme i politiet, er dermed blevet sikkerhedsvagt. Bens forældre elsker ‘Vild med dans’, og hver fredag skal de se showet, og Ben skal passes hos sin farmor. Dengang Ben var mindre, elskede han sin farmors historier, men nu synes han, at det er dødssygt at blive passet hos hende. Han vil bare arbejde indenfor VVS branchen. Alligevel sker der noget, som får Ben til at se hende i et andet lys, og han begynder at tilbringe mere tid med hende. 

En humoristisk fortælling med et seriøst budskab

Forfatterens formål er at få børn til at læse, og dette kan mærkes i fortællingen, der er nem og super sjov. ‘Gangster farmor’ har samme gode humor som ‘Øv far!’ (læs anmeldelsen her), med tilfældige sidespring i fortællingen, så som pinlige vild med dans kostumer og de ulækreste kålretter, man kan forstille sig. Men på trods af alt det useriøse, har historien et rigtig fint budskab, der løfter historien. Man skal huske, at bedsteforældre har været unge engang, og at de måske ikke er så kedelige, som man går og tror. Man bør gøre en indsats for at lære dem at kende i den korte tid, man har sammen med dem.   

Alt i alt en fantasifuld fortælling fyldt med humoristiske  personligheder med et vigtigt budskab

Del dette:

Dette indlæg har 1 kommentar

Skriv et svar

Luk menu