Blog

Poesi, erotik og vejen til lykke

Sproget er betagende, smukt, poetisk og til tider barskt. Erotikken fylder meget i tale og handling. Den bruges til at belyse karaktererne, der blotter sig selv gennem erotikken, der bliver et vigtigt element i beretningen om både Asta og hendes mor. 

Historien er humoristisk, hvor jeg blandt andet kunne grine af dynamikken og dialogerne mellem Astas far Sigvaldi og hans bror. Samtidig er det en vemodig fortælling, som jeg er glad for, at jeg ikke læste på offentlige steder, da jeg blev ret påvirket af at læse den.   

Det er ikke særlig tit, at jeg finder én kærlighedshistorie, der fanger mig. I Historien om Asta fandt jeg flere, nogle så korte som et par sider, men som rørte mig dybt. Formålet med fortællingen synes at være at vise, hvordan kærlighed kan bringe både lykke og sorg, og nogle gange er det den samme vej, der fører til begge.  

Karaktererne bærer fortællingen

Astas vilde mor Helga har et uregerligt sind og forlader sin familie, mens Asta stadig er meget ung. Helga er skyggen i Astas liv, og Asta frygter mere end noget andet at ligne sin mor.  

Den rådvilde, poetiske og lidt simple Sigvaldi forsøger at være en god far for Asta, men hans datter minder ham for meget om Helga med stærke drifter og temperament, og han forkaster sit ansvar overfor hende. 

Asta vokser derfor op hos den gamle elskværdige plejemor, en jævn kvinde med svar på alt og med stor kærlighed til Asta, hvilket fylder en del i fortællingen. Asta tilbringer desuden en mindeværdig sommer i Islands Vestland, hvor hun møder Josef, som jeg var ganske betaget af fra første side for hans taleevner og livskraft.  

Plottet udfordrer læseren

Beretningen om karakteren Asta er romanens centrale mål, og dette på bekostning af en kronologisk fortælling. Historien er tilrettelagt i korte afsnit, der springer både i tid og mellem karakterer og fortælleform.      

Historien kræver noget af læseren, der må samle trådene op løbende i fortællingen. Jeg tror, at bogens opbygning gør, at andre end mig også godt kunne miste overblikket ind imellem. Men på trods af forvirringen, var jeg alligevel så grebet af historien, at jeg strøg igennem den. Selvom jeg tabte tråden ind imellem, formåede jeg at komme tilbage på sporet igen.  

Den gamle Islandske natur og moderne kultur

I Island er naturen både grusom og smuk og til tider meget farlig. Mennesket beskrives som en del af denne natur, der bruges til at belyse karaktererne. Islands natur er vild og grusom, men samtidig bliver Island også beskrevet som en form for paradis. 

Historien er mere moderne end jeg havde forventet, hvor både Donald Trump, Elizabeth Taylor og endda rumvæsner optræder som centrale elementer i fortællingen og bruges rigtig godt til at berette om samfundet og karaktererne.