Jerndatteren af Julie Kagawa

Bundet af hendes løfte til isprinsen, er Meghan Chase nu en fange på vinterhoffet, et barskt vinterland med konstante trusler. Da en krig begynder at ulme mellem sommer- og vinterhoffet, gør Meghan hvad hun kan for at takle den reelle trussel, nemlig jernfeyerne.    

Bogen er et anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic

Genre: YA fantasy

Centrale temaer: Kærlighed, intriger og humor

Min vurdering: /5

Jeg anbefaler denne bog til: Dig som har lyst til et følelsesladt kærlighedsdrama og en hæsblæsende fantasy fortælling

Udgivet på dansk af: HarperCollins Nordic i 2017

Figuren viser, hvor jeg vurderer historien har sine styrker og svagheder

Sprog

Overordnet set er det en velskrevet historie med billedligt sprog, dog med lidt for mange adjektiver efter min smag. Action scenerne er særligt godt beskrevet og bidrager til en hæsblæsende og grafisk fortælling. Derudover er dialogerne præget af en del skænderier og rigeligt trash-talk, hvilket er rigtig underholdende. 

Karaktergalleri

Puck og Grimalkin forbliver mine yndlingskarakterer i serien og kommer begge to rigtig til sin ret i denne fortælling. Pucks kommentarer og udbrud er humoristiske, og desuden er Grimalkin altid klar med en sarkastisk bemærkning, hvilket jeg fik nogle gode grin ud af.

Jeg synes, Meghan er naiv og alt for optaget af Ash selvom der, efter min mening, er mere presserende omstændigheder så som krig og død. Der lægges dog op til, at hun vokser med opgaven, så jeg glæder mig til at følge hendes videre udvikling. 

Jeg kan godt lide, at Ash får noget dybde i denne fortælling, hvor han er splittet mellem sin fortid og Meghan samt hans dronning. Jeg forstår stadig ikke helt, hvorfor Ash og Meghan er forelskede, men den fysiske tiltrækning beskrives godt, og der er helt sikkert passion mellem dem. 

Læseren bliver desuden introduceret til nye karakterer, som er velskabte, farverige og originale, hvor den umiddelbare og vilde Tiaothin og erotiske men farlige Leanansidhe er spændende karakterer, som jeg håber på at møde igen.   

Plot

Jeg synes, at historien kommer lidt langsomt fra start. Jeg var ikke så vild med de første hundrede sider, hvor Meghan er i sine følelsers vold (og ikke på den gode måde). Historien kommer dog godt igen, da fokus vendte tilbage til, hvor jeg synes fortællingen har sin styrke, nemlig krigen mellem hofferne og mod jernfeyerne for at forhindre Alfelands undergang.   

Fantasi

I Jerndatteren bliver der bygget videre på universet, der introduceres i første bog. Det er interessant, originalt og omfattende, hvor der bliver berettet om både sommerhoffet, vinterhoffet og jernfeyerne. Desuden bliver vi introduceret til Tjørnekrattet, som er ligeså dystert som de øvrige steder i Alfeland, men helt uden regler.   

Faren er mere mærkbar, end hvad jeg typisk oplever i YA genren med grafisk og grotesk fantasi, og personligt synes jeg det bidrager rigtig godt til fortællingen, og er med til at gøre den til sin egen.  

Nødvendighed

Historien berør den samme problematik som første bog i serien, hvor teknologiske fremskridt fortrænger tro, kreativitet og fantasi. Denne gang kommer vi en tur til Silicon Valley: Teknologiens mekka, hvilket var en sjov udvikling. 

Stemning

Jerndatteren er mere humoristisk end den første bog i serien, hvilket skyldes de karakterer, der får fokus, hvor især Puck og Grimalkin bidrager med muntre indslag. Stemningen er dog stadig dyster og lidt ubehagelig på grund af den konstante fare og de grafiske scener. Stemningen er et vigtigt element i historien, som jeg var begejstret for.

Alt i alt en stemningsfyldt og fantasifuld fortælling om forbudt kærlighed

Del dette:

Skriv et svar

Luk menu