Meghan og Ash er blevet forvist fra Alfeland og forsøger at skabe en normal tilværelse på jorden. Men krigen mod den falske konge er brudt ud, og jernfeyerne jagter stadig Meghan, da hun er den eneste, som kan vælte den falske konge. For Meghan er krigen først lige begyndt.
Genre: YA fantasy. Centrale temaer: Kærlighed, venskab, jalousi og ansvar. Sider: 381. Udgivet på dansk af: HarperCollins Nordic. Udgivelsesår: 2017. Anmeldereksemplar: HarperCollins Nordic.
Figuren viser, hvor jeg vurderer historien har sine styrker og svagheder
Hurtigt tempo og barske kampscener
Allerede i første kapitel starter kampen mod jernfeyerne, hvilket giver en god fornemmelse for, at vi har med en hæsblæsende fantasy fortælling at gøre. Omkring hvert hjørne venter en ny kamp, og tiden arbejder mod hovedpersonerne, hvilket giver fremdrift i fortællingen. Jeg synes, at plottet i tredje bind er det bedste hidtil, hvor tempoet er hurtigt, men hvor der stadig er mulighed for at fordybe sig i universet og de fantasifulde karakterer. Og sikke en kulmination!
Ligesom i forrige bøger i serien, var jeg imponeret over, hvor godt kampscenerne beskrives, så de bliver levende og brutale at læse. Jeg synes desuden, at sproget flød lidt bedre i denne fortælling, selvom der stadig, ind imellem, var nogle lidt skurrende oversættelser.
Karaktererne udvikler sig
Puck er dybt såret, efter at Meghan har valgt Ash fremfor ham. Han lukker sig til og bliver mere dyrisk og farlig, og jeg synes, hans smerte er godt beskrevet. Som historien udfolder sig, begynder Puck at opføre sig jaloux og lidt barnligt. Jeg syntes, dette var troværdigt, men jeg følte desværre, at jeg mistede Puck, som ellers var min favorit, lidt i denne fortælling.
Jeg syntes stadig, at Meghan er naiv. Hun bruger en del af historien på at gemme sig i Ashs favn. Men som fortællingen skrider frem, bliver Meghan mere målrettet og opsat på selv at kæmpe, hvilket var en god udvikling. Uanset hvor misbilligende jeg ellers har været overfor Meghan, overraskede hun mig i denne fortælling, og jeg endte med at syntes, at hun var rimelig sej.
Efter at Ash har løsrevet sig fra sin dronning, har en stor byrde forladt hans skuldre. Han er blevet mere rolig og endda munter. Læseren lærer Ashs mørke fortid at kende, hvilket gjorde karakteren mere interessant for mig. Jeg er ikke sikker på, at jeg er helt vild med den drejning forholdet mellem Meghan og Ash har taget, hvor Meghan mere eller mindre har al magten over Ash.
Den sarkastiske kat Grimalkin med flaskerenserhalen, som altid forsvinder når det passer ham, forbliver sig selv (heldigvis). Derudover bliver der introduceret nye spændende væsner i fortællingen, heriblandt metalliske katte og en uhyggelig Urmager, der ved præcist på hvilket klokkeslæt, du vil dø.
Interessant fokus på teknologiske fremskridt
Fortællingen arbejder videre med samme tema som de tidligere bøger, hvor teknologiske fremskridt fortrænger tro, kreativitet og fantasi. Denne gang rejser vi dybt ind i Jernriget, hvor vi udforsker al den skade dette forsager på Alfeland. Emner så som forbrugerkultur og syreregn bliver belyst rigtig fint gennem fantasy genren.
Et fantasifuldt univers
Universet er lidt mindre dystert end i de forrige bøger. Dette blev jeg en smule skuffet over. Blandt andet bidrager jernalfer, der skyder med musketter og rider på kæmpe-biller, til nogle komiske kampscener, og personligt syntes jeg, at dette var en skam. Når det er sagt, er universet ligeså fantasifuldt som altid. Læseren bliver introduceret til nye spændende aspekter, som generelt fungerer rigtig godt, så som sandstorme af glemte ting, et citadel i bevægelse og hjemsøgte kirkegårde.
Alt i alt en underholdende og farverig fortælling om kærlighed, venskab og ansvar
