Jernridderen af Julie Kagawa

Ash og Puck drager ud på en lang rejse for at finde en måde, hvorpå Ash kan overleve i Jernriget og være sammen med Meghan igen. Historien handler om Ashs prøvelser, og hvor meget han er villig til at kæmpe og ofre for at få sin lykkelige slutning.

IMG_20181024_171152_040

Genre: YA fantasy. Centrale temaer: Kærlighed, venskab, prøvelser og en lang rejse. Sider: 383. Udgivet på dansk afHarperCollins Nordic. Udgivelsesår: 2017. Anmeldereksemplar: HarperCollinsNordic.

Figuren viser, hvor jeg vurderer historien har sine styrker og svagheder

Et klassisk eventyr med et mørkt twist

Fortællingen er på mange måder et klassisk eventyr, der handler om en mand drevet af kærlighed, der skal gennemføre en række prøvelser, der både indebærer gåder, uhyrer og hjælp fra uventede kanter. Hvad der adskiller dette eventyr er Ash, hvis mørke fortid er overraskende dyster og som på sin vis gør ham til en antihelt. Jeg syntes, at det var dejligt med en målrettet og erfaren hovedperson, der giver et nyt perspektiv på universet. Det er en historie med masser af twists undervejs, som gør det svært at forudse, hvordan historien ender. Det var en rigtig fin måde at afslutte en god fantasy serie på. 

Universet udvider sig og bliver endnu mere dystert

For at få hvad han ønsker, må Ash rejse længere væk, end han nogensinde har gjort, hvilket betyder at læseren bliver introduceret til Alfelands yderste grænse. Rejsen var rigtig spændende og flot beskrevet og vækkede min eventyrlyst. 

Universet er dystert og læseren bliver introduceret til nogle uhyggelige skæbner, hvor jeg især var vild med Phaed en spøgelsesby, hvor de glemte feyer rejser til for at forsvinde. 

Kærlighedshistorien mellem Meghan og Ash møder nye udfordringer

Det var interessant at opleve kærlighedshistorien fra Ashs synspunkt, og jeg kan bedre forstå, hvad det indebær at være fey nu. Et centralt tema, der bliver taget op er, hvad det betyder at være menneske, og dette var et interessant emne at udforske fra Ashs synspunkt.     

Foruden kærligheden mellem Ash og Meghan, bliver forholdet mellem Ash og Puck også taget op igen, og deres historie og venskab bliver uddybet. Den Store Stygge Ulv slutter sig til gruppen og dette fører, som det kan forventes, til rigeligt med trash-talk mellem karaktererne, hvilket er et aspekt, jeg før har været begejstret for i denne serie. Jeg var især vild med skænderierne mellem Puck, Grimalkin og ulven.   

Karaktererne bliver hver især presset til det yderste og tvunget til at konfrontere deres mørkeste dæmoner. Det er en historie fyldt med svære valg på en rejse, hvor der må ofres meget for at opnå den lykkelige slutning på eventyret. 

Alt i alt et gennemført klassisk, men noget dystert, eventyr med en antihelt i hovedrollen 

Del dette:

Skriv et svar

Luk menu