Bogens æstetik var det første, som fangede mig. Jim Kay er en fantastisk kunstner, der formår at skabe stemningsfulde og levende billeder, der i dette tilfælde er både dystre og voldsomme.
Jeg var allerede fanget fra første side. Der var noget i Conors væremåde, der gjorde det klart, at der var noget helt galt – men jeg kunne ikke sætte fingeren på, hvad det var. Monsteret kommer og besøger ham, men han frygter det ikke. For han har set ét, der er værre. Spørgsmålene hober sig op. Indtil udviklingen og følelserne når helt nye højder af sorg, styrke og kærlighed.
Patrick tager en rigtig god ide og skaber en endnu bedre historie. Det er en utrolig smuk fortælling.
Det er en eventyrlig og fascinerende, flot komponeret, fortælling, der giver en helt ny indsigt i følelsers natur. Samtidig med, at historien er højtflyvende og eventyrlig, er den også noget af det mest realistiske, jeg har læst. Genrer bliver kombinerede, det dystre og skæve dominerer, og bogen når en dybde, samtidig med, at den beholder en enkelhed, der er bemærkelsesværdig. Jeg vil anbefale alle at læse den, ung som ældre – helst uden at vide for meget om, hvad historien handler om på forhånd.