Natbjørnen Tjugga egner sig til 3-5 årige og er en rigtig fin godnathistorie. Det er en interaktiv fortælling, hvor barnet indgår, og hvor fortælleren får muligheden for at lege med og får en rolle i historien.
Det er en sød og rar historie, om Tjugga, der tager barnet med på en drømmerejse. Den er jo selvfølgelig ret simpel i sin fortælling, men jeg kunne rigtig godt lide ideen med, at Tjugga ligesom er sengen, der putter barnet, og at man som historiefortæller skal være med til at gøre sin stemme rolig og behagelig.
Alt i alt en fin og sød bog, der også har et rigtig lækkert udtryk.