En kvinde, hvis bedsteforældre migrerede fra Færøerne til Danmark lige inden besættelsen, rejser tilbage nordpå for at komme i kontakt med sine rødder, men dette er ikke let som tredjegenerationsmigrant, der ikke engang kan udtale sit eget navn rigtigt.
Centrale temaer: Identitet, arv, savn og familie
Min vurdering: ♥♥♥♥/5
Jeg anbefaler denne bog til: Dig som interesserer dig for nordisk natur og kultur, eller som ønsker at få indsigt i de tanker og følelser, der kan opstå, når man er migrant og føler sig fremmed i sit eget hjemland
Udgivet af: Lindhardt og Ringhof i 2016
Figuren viser, hvor jeg vurderer historien har sine styrker og svagheder
Sprog
Historien bliver fortalt med et meget smukt sprog. Dog var det en svær bog at læse. Selvom skriften er stor, og sætningerne og kapitlerne korte, blev jeg til tider hægtet af på grund af de mange observationer og metaforer. Det krævede stor koncentration af mig, da jeg fik følelsen af, at forfatteren har en mening med hver eneste sætning, og jeg ville jo gerne være med hele vejen. Sproget er dog rigtig fint, hvis man da er i humør til en poetisk fortælling.
Karaktergalleri
Jeg-personen og hendes bedsteforældre; Marita og Fritz er historiens hovedpersoner. Jeg synes deres tankegang er noget ens gennem historien, og dette fik karaktererne til at flyde sammen for mig. Jeg fik dog indimellem glimt af deres personlighed, hvor jeg mærkede, hvad der drev dem. Den resterende færøske familie, som skildres, er markante karakterer, der fremstår meget tydeligt i min fantasi, hjulpet godt på vej af det gode sprog med humoristiske beskrivelser.
Plot
Læseren bliver taget gennem slægtens historie, hvor betragtninger og tankestrømme udgør størstedelen af plottet, og handlingen kommer i små glimt. Den rå færøske natur bliver indarbejdet i fortællingen, og der skabes en forståelse for det færøske samfund og kulturen. Dette gøres på en rigtig fin måde, men personligt manglede jeg noget handling.
Fantasi
Jeg er imponeret over, hvor godt fortællingen skildrer Færøerne. Samfundet og naturen bliver beskrevet, så jeg kunne se det for mig – muligvis fordi jeg selv kommer fra Færøerne. Jeg kan godt frygte, at historien ikke får den samme betydning for dem, som ikke kender til; William Heinesen, de færøske øer, de sagnomspundne huldremennesker etc. Personligt er jeg dog vild med universet.
Nødvendighed
Forestillingen om ’hjem’ bliver berørt, og det er for mig et vigtigt emne: At længes efter et hjem man aldrig helt kan få. For mig skildrer historien følelsen af at være rodløs og lidt fortabt. Jeg-personen er en ’blodgæst’ som migranterne kaldes. Hun kan ikke lide maden, hun taler ikke sproget, og familien må hun stort set selv opfinde. Det er et tema, jeg ikke er stødt på mange andre steder, og som jeg synes er rigtig fint.
Stemning
Historien er præget af en gennemgående tristhed og længsel, som bliver noget opløftet af de humoristiske observationer, der kommer når man mindst venter det og løfter stemningen. Dette gjorde, at historien ikke blev for tung for mig at læse.
Alt i alt en velskrevet, stemningsfyldt og fantasifuld fortælling
