18-årige Josephine skal have topkarakterer, være i form, være synlig på de sociale medier, og så skal hun have den perfekte kæreste. Hendes plan er at blive optaget på jura efter sommerferien, for dette er uddannelsen, som hendes forældre bifalder. For at alt dette skal lykkes, bliver Josephine nødt til at skemalægge hver time i sit liv og spise et hav af betablokkere. Men hvad sker der, når der ikke er nok timer i døgnet til at nå det hele?
Genre: YA realisme. Nøgleord: Forventningspres, usikkerhed og perfektionisme. Sider: 335. Udgivet af: CarlsenPuls. Udgivelsesår: 2019. Anmeldereksemplar: CarlsenPuls.
‘Og så drukner jeg’ er en velskrevet og rammende fortælling om presset, som mange unge udsættes for. Jeg var meget opslugt af historien, som byder på nervepirrende spænding og grænseoverskridende situationer fra start til slut.
Hovedpersonen står meget alene med sine problemer i forhold til hendes omgangskreds. Det er Josephine, der sætter baren så højt. Da hun ovenikøbet bliver udsat for alt fra seksuelle krænkelser, familieproblemer, søvnmangel, tvangstanker, spiseforstyrrelse og jeg ved ikke hvad, er der intet at sige til, at hun bukker under. For min skyld, havde Josephines situation ikke behøvet blive så ekstrem, før historien stadig havde gjort indtryk på mig. Dette gør på den anden side fortællingen mere nervepirrende, og dette har måske i virkeligheden højere værdi.
Jeg kunne godt have tænkt mig at høre mere om, hvorfor Josephine driver sig selv så langt ud og hvad der ligesom er hendes motivation. Hendes forhold til sine forældre og bror bliver berørt overfladisk, selvom det er en vigtig del af hendes ageren, og lidt uddybelse havde givet mig en bedre forståelse for Josephines drivkraft. Denne kritik kan nok bedst sammenlignes med at have fået et rigtig godt stykke kage og gerne vil have mere. 🙂
Plottet er særdeles velkomponeret. Jeg kunne rigtig godt lide, hvordan scenerne skifter, så Josephine får lov til at reagere på forskellige situationer i diverse miljøer. Det er en fin måde at vise en karakter, der ikke er så udadtil reagerende, på. Det bidrager også til den noget hektiske undertone, at man bliver kastet fra sted til sted i løbet af historien.
Josephines fortælling var som at se en ulykke udspille sig i slowmotion. Det var rammende og ubehageligt. Men jeg kunne ikke se væk.
Alt i alt en skræmmende og tankevækkende fortælling om perfektionisme, forventningspres og usikkerhed.
