Ræk mig stjernerne af Jojo Moyes

Året er 1937. Engelske Alice gifter sig med en rig og flot Amerikaner og rejser med ham til Kentucky. Men livet er ikke som Alice havde regnet med i det store hus langt ude på landet, hvor hun bor med sin nye mand, der ikke vil røre hende, og sin voldelige svigerfar. Alice finder trøst hos Margery, en egenrådig og viljestærk kvinde, der har startet et rejsende bibliotek, hvor hun rider op i de isolerede bjerge med bøger til fattige familier. Alice søger trøst i det kvindelige fællesskab og det hårde arbejde ude i den barske Kentucky natur.  

IMG_20200301_104201_609

Genre: Historisk drama. Centrale temaer: Kvindeskæbner, kærlighed, venskab og sammenhold. Sider: 428Udgivet på dansk af: Cicero. Udgivelsesår: 2019. Anmeldereksemplar: Cicero 

Denne fortælling berør nogle temaer, jeg ikke normalt begår mig i. Når jeg læser historiske romaner, plejer de at foregå i norden og være præget af dystre og psykologiske temaer. Og når jeg læser kærlighedshistorier, foretrækker jeg originale karakter og sommerfugle i maven. ‘Ræk mig stjernerne’ skiller sig ud som en let, hyggelig og underholdende fortælling om venskab og sammenhold, og her står bogen rigtig fint. Det er en sød og inspirerende fortælling om kvinderne i det ridende bibliotek, der er baseret på en sand bevægelse tilbage i slutningen af 30’erne.  

Jeg kunne faktisk rigtig godt lide fortællingen om, hvordan litteraturen forvandler et bjergsamfund til det bedre. Dette var helt klart mit favoritaspekt af bogen. Derudover er det ret tilfredsstillende med et persongalleri af seje kvinder. Helt enkelt er det historien om en ung kvindes dannelsesrejse, hvor hun påvirkes og hærdes af den barske Kentucky natur, som hun også lærer at elske. 

Det er en klassisk og filmisk fortælling om det gode mod det onde, hvor skurken Van Cleve er både sexistisk, racistisk, grådig og korrupt – på alle måder en klassisk endimensionel skurk, som er nem at hade. Alice og Margery derimod er godheden selv og ofre for Van Cleves ondskab såvel som samfundets syn på kvindekønnet. Kvindeskæbner er selvfølgelig et vigtigt tema, men behandlingen af det halter lidt, efter min mening. De to kvinder forelsker sig begge to i flotte mænd, der meget belejligt er helt upåvirkede af samtidens kvindesynGenerelt byder fortællingen altså ikke på de helt store overraskelser eller tankevækkende aspekter, og behandlingen af kvinders kår i 30’erne i Kentucky bliver lidt karikeret.  

Fortællingen byder til gengæld på masser af action, og der er ikke et kedeligt øjeblik. Desuden er det en fin skildring af samtiden, når det kommer til hverdagen og samfundet. Man kan godt mærke, at forfatteren er helt tryg ved håndværket og har skrevet mange bøger før. Historien er skrevet på et godt og flydende sprog, der var meget handlingspræget, hvilket også gjorde bogen spændende og letlæst.      

Alt i alt en underholdende bog til dem, som ønsker en letlæst fortælling med fokus på fællesskab og sammenhold.

Del dette:
Luk menu