Skovrå: Når træerne vokser ind i hjertet af Astrid B. Z. Madsen

Cas på 16 flytter med sin familie til Granhjem, en by langt nordpå, der plages af en invaderende skov. Her forelsker han sig i den mystiske Sara. Men Cas opdager snart, at noget har slået rod i Saras hjerte, og måske er det for sent at redde hende.

IMG_20200223_151017_979

Genre: Fantasy. Centrale temaer: Naturen mod mennesket, forelskelse. Sider: 237Udgivet af: People’sPress. Udgivelsesår: 2019. Anmeldereksemplar: Astrid B.Z. Madsen 

Fortællingen starter noget postapokalyptisk ud med truslen fra skoven, der er ved at æde sig ind på byen Granhjem. Dette bliver behandlet rigtig fint. Historien er mørk og mystisk, og man ved endnu ikke helt, hvad der foregår. Senere i fortællingen går der dog mere rendyrket fantasy i den. Mystikken forsvinder noget, og jeg synes, at dette var en smule ærgerligt. Mest fordi, jeg ikke helt var med på, hvad for en slags fortælling, jeg sad med længere. Fordi, at stilen ændrede sig så markant, var det en noget blandet læseoplevelse, og jeg måtte skifte gear undervejs. Men jeg synes alligevel, at historien er et friskt pust med hensyn til hovedtemaet: Mennesket mod naturen. Det mystiske og stemningsfulde, som jeg selv mener, at skove repræsenterer, bliver dyrket i fortællingen. Skoven lever sit eget liv og har sin egen vilje. Den er rå og farlig, og dette fungerer bare super godt. 

Jeg kunne rigtig godt lide hovedpersonen. Cas er en noget skæv eksistens med god humor. Især en lyserød milkshake episode fik mig til at le højt. Jeg synes generelt, historien er rigtig humoristisk på trods af den dystre stemning, og dette giver en god balance til fortællingen. Det er en underspillet, tør humor, der passer godt til mit temparement.

Overordnet set var det en let og hurtigt læst fortællingen, som fangede mig hele vejen igennem. Astrid er en dygtig forfatter, der formår at bruge sproget og stemningen virkelig godt. Derudover formår hun at skabe nogle originale karakterer, der driver historien fremad. 

Alt i alt en stemningsfuld og mystisk fortælling om naturen mod mennesket

Del dette:
Luk menu