Ud af slumreland af Mikkel Mosen

Eik drømmer om det frie liv og er flyttet til Ærø med sin kone og børn for at udleve forfatterdrømmen. Men han er endt i det samme hamsterhjul, han flygtede fra, hvor han er fanget i lange arbejdsdage og af ansvaret som familiefar. Men da Eiks gamle ven ankommer i sin røde sportsvogn en dag, vågner Eik langsomt fra sin slumrende tilstand.

IMG_20200714_171246_836

Genre: Realisme. Nøgleord: Kunstnerlivet, familielivet, forfatterdrømmen. Sider: 475Udgivet af: Montagne. Udgivelsesår: 2019. Anmeldereksemplar: Mikkel Mosen

Historien sættes i gang med familiefaren, der bliver udfordret af den højtråbende ungkarl i læderbukser, der prædiker om det monogame samlivs fantasiløse og opslidende kedsommelighed og kernefamiliens kvælende kompromisser. Så er temaet da også defineret.   

Jeg opfattede Eik som en hovedperson, der svømmer rundt i en tankesuppe. Han forsvinder ind i sit eget hoved og bliver handlingslammet, forholdet til hans kone og børn er distanceret, og han formår ikke at komme ud af fængslet, han har skabt for sig selv.  

Det er svært at skrive en historie med en passiv hovedperson, og det er ikke så tit, man møder dem – muligvis af samme grund, for det kan godt blive et benspænd på fortællingen. Eik er en mand med mange tanker, og jeg vil mene, at det indre tankespor fylder omtrent det samme som selve handlingen. Historien bevæger sig derfor ad en ret kringlet vej mod destinationen, og om alle disse sving og udskejelser er nødvendige for at drive historien fremad, er jeg ikke helt sikker på. Det bliver efter min mening lidt svært for plottet at holde sammen på alle Eiks tanker – hvor interessante disse end måtte være. Jeg kan dog forestille mig, at mange godt kan associere, til en vis grad, med Eik, hvilket giver bogen en bred appel. Der er også noget ved de centrale personer i fortællingen, der drikker whisky, fester, tager stoffer og har masser af sex, der fungerer som en fin kontrast til Eiks tunge tanker. 

Selve temaet omkring samfundets hamsterhjul kontra det kunstneriske miljø er interessant, og man får et fint, men lidt karikeret, indblik i, hvordan livet er i et øsamfund. Som aspirerende forfatter OG øboer, var det et ret fint univers for mig at dykke ned i. 

Det bedste ved fortællingen var nok, efter min mening, beskrivelserne af kunstnerens hårde kår, og hvor meget nogle folk er villige til at lade sig selv gå i stykker for at skabe noget smukt. Det selvdestruktive og fandenivoldske fanges godt, både når det gælder familiefaren, der sidder fast i dagligdagens hamsterhjul og er ved at drukne i sine egne tanker. Men også som den frie, grænsesøgende kunstner, der drikker og tager stoffer for at skabe noget smukt. 

Alt i alt en interessant fortælling om opgøret med dagligdagens hamsterhjul.

Del dette:
Luk menu