Hvad er det fantasy genren særligt kan for dig?

Den styrker min fantasi, min kreativitet, min forestillingsevne, og der er noget særligt udfordrende og spændende over at skabe sit eget univers. Derudover tror jeg, at alle ville ønske, de havde en eller anden form for magisk evne. Det føler jeg sommetider lidt, jeg har, ved at skrive om det.

Hvad særkender ’Grå Magi’ som fantasy fortælling?

I bund og grund er Grå Magi nok bygget op som en mere eller mindre klassisk fantasyfortælling, hvor det gode sætter ud for at overvinde det onde for at redde verden. Den tager sit udgangspunkt i en verden, der ikke er vores. Den er fyldt med magi, hekse og folk med særlige (magiske) evner. Og så har den sin helt egen mytologi/religion.

Da jeg i sin tid begyndte på fortællingen, havde jeg en mani med at læse alle de 1-stjernede anmeldelser på populære fantasybøger på Goodreads. Jeg læser lidt, men ikke helt vildt meget, fantasy selv – læser også så meget andet – så jeg følte mig lidt ny i genren. Jeg prøvede derfor at gennemskue klichéerne ved at læse de her negative anmeldelser, og så forsøge at undgå dem. Altså klichéerne, ikke anmeldelserne. Jeg ved ikke lige, hvor godt det er lykkes mig, når man tænker på, at min hovedperson har hukommelsestab – det er vist set før 😉 Jeg er heller ikke kommet helt uden om ”The Chosen One” og ”Det magiske objekt”. Men en kliché behøver jo ikke nødvendigvis at være en dårlig ting. Jeg har prøvet at nuancere det lidt, givet det en twist. Alting er ikke sort og hvidt, og ingen kan klare sig uden hjælp. Det er en holdindsats at få has på det onde – nogle har bare en lidt større rolle end andre på det hold. Og de onde er ikke bare onde, fordi de synes, det er fedt at være ond. Og ingen, heller ikke de gode, er perfekte.

Hvilket aspekt af fortællingen nød du mest at arbejde med?

I forhold til førsteudgaven, er der kommet en fortæller mere til i denne her nye udgave, og det er Leander. Jeg har længe haft en forestilling om, at jeg ikke kunne finde ud af at skrive fra en mands synspunkt. Men da jeg kom i gang med Leanders kapitler, var det faktisk nogle af de kapitler, som jeg nød rigtig meget at skrive. Jeg synes, de har givet historien mere dybde, og det er enormt fedt.

Hvad har været det sværeste arbejde forbundet med bogen?

Det sværeste, synes jeg, er at holde styr på det hele. For man kan sagtens slette en masse eller skrive noget om, så det ser ud på én måde på papiret. Og det er så det, computeren husker, og det læseren læser. Men alle de andre scenarier, ændrede småting og alt det slettede er stadig i mit hoved. Det er altså svært at slette ting fra sit hoved. Det kan godt være lidt en udfordring at sortere de brikker fra, der ikke længere passer ind i puslespillet. Det er ikke alle, man kan fjerne helt – de ligger bare lidt ude på kanten af bordet, og sommetider bliver de blandet med de andre brikker igen, selvom det ikke var meningen.

Hvilket aspekt af fortællingen er du mest passioneret omkring?

Det underholdende aspekt, tror jeg. Jeg skriver for min egen skyld, og fordi jeg ikke kan lade være. Men jeg skriver så sandelig også for læserens skyld, og jeg vil helst ikke have, at han/hun kommer til at kede sig i løbet af min fortælling. Det kan selvfølgelig godt være, at det, som jeg synes er spændende, finder andre kedeligt. Det kan man aldrig vide. Men jeg kan godt lide at underholde. På skrift i hvert fald 😉