Når folk siger de bare skriver ”for sjov” …
Barbara har givet mig frit spil til at tale om noget jeg synes er interessant ved forfatterbranchen. Derfor har jeg tænkt mig at tage udgangspunkt i et af de emner, der betyder rigtigt meget for mig, nemlig håndværks-tanken og det fantastiske udtryk: ”ej, men jeg skriver altså mest for sjov.”
Hvis du vil læse mere om mig kan jeg anbefale: skrivekrampe.dk
Og ellers så håber jeg du kan bruge mine tanker om forfatterlivet som håndværk til noget fornuftigt.
Hvad de siger …
Jeg har slet ikke overblik over alle de undskyldninger jeg har hørt i tidens løb. Den klassiske er:
”Jamen, jeg skriver altså mest for sjov,” gerne sagt sådan lidt nedladende når man begynder at snakke om faglighed. Problemet er at personen, der kommer med undskyldningen lige har stået og fortalt hvordan de gerne vil være udgivet forfatter. Så skriver du ikke kun for sjov. Så skriver du med et mål og det mål skal tages seriøst.
Et andet udtryk jeg får er:
”Jeg går ikke så meget op i plot-modeller, jeg skriver min egen historie.”
Hvilket antager at os, der bruger plot-modeller er uoriginale eller lignende. Problemet er at det er to forskellige ting. Malere kan være originale og uoriginale. Men de bruger alle en viden om hvordan maling fungerer og hvordan man opbygger billeder.
Alle de historier jeg skriver, er originale. Det er mig, der har fundet på dem. Plot-modeller gør ikke en historie uoriginal, de gør en historie spændende OG tilgængelig for læseren.
”Mine karakterer er bare levende for mig.” Er også et yndlingsudtryk. Mine karakterer er også levende for mig. Det tror jeg de er for de fleste forfattere. Men derfor er det stadigvæk en god ide at arbejde lidt med hvordan de er, og hvordan det får indflydelse på historien. Ellers kan du halvvejs opdage at dine karakterer modarbejder din historie, eller aldrig rigtigt får gang i den.
Hvad det (ofte) betyder …
Alle de her undskyldninger kommer ofte fra et bestemt sted. Jeg siger ofte, for i sjældne tilfælde kan det være noget andet, der spiller ind, men for det meste ikke.
Frygten for at fejle. Frygten for at det skal blive svært. Frygten for at det bliver umuligt.
Som små børn er vi designet til at fejle. Når børn skal lære at gå, falder de, og så kommer de op igen. De har ikke prøvet store nederlag endnu, og derfor kan de blive ved og de fleste lærer derfor at gå.
På vejen til at blive store sker der et eller andet. Vi bliver selvbevidste på en anden måde, og dette påvirker vores lyst til at lære. Som voksne er det til tider ret svært for mennesker at lære fordi man bliver for fasttømret – Sådan her har jeg lært det, sådan ser min verden ud!
Og det er den attitude, der lidt spiller ind her.
Grunden til at man svarer som førnævnt er, at man er bange for at opleve et nederlag. Derfor er det rarere at sige at man skriver for sjov, også selvom man drømmer om at blive udgivet. For hvad nu hvis man begyndte at læse op på forfatternes værktøjskasse, og fandt ud af at det kan være ret svært?
Hvad nu hvis man fandt ud af at man ikke var helt så original som man troede, og at man aldrig har tænkt over at der er noget, der hedder målgrupper?
Man beskytter sig indirekte fra den smerte, ved at komme med de undskyldninger.
Og hvis man gerne vil noget mere med skrivningen, bliver man nødt til at slippe dem. Det handler om at falde, og rejse sig igen, præcis ligesom det lille barn. Det handler om at fejle, og lære og blive klogere og vide at man har en faglig sikkerhed når man sætter sig ned og skriver.
Du er ikke original ved at skrive uden plot-model. Du er original hvis du kender til plot-modeller, og kan udnytte dem eller dekonstruere dem og på den måde fortælle nye og spændende historier.
Hvorfor håndværket er vigtigt, selvom du skriver for sjov
Håndværket er vigtigt. Lige så vigtigt faktisk som at have det sjovt med at skrive. For har vi ikke en basal viden om historieopbygning og -fortælling, så kommer vi hurtigt til at skrive i blinde, lave historier uden ende, glemme at det skal være spændende for andre end en selv osv.
For eksempel er plotmodeller ikke kun noget, man skal lave for at lave dem. Plotmodeller er strukturelle af natur. Der er ikke nogen, der har opfundet dem ud af det blå. De er lavet ved at se på de bedste historier og finde ud af hvad de har til fælles og hvad der virker. Det viser sig nemlig at vi som mennesker har en bestemt måde vi godt kan lide at høre historier på. En fortællestruktur som vi helt ubevidst gerne fletter ind i vores historier.
Så jeg siger ikke du skal gøre brud på din egen historie fordi du skal bruge en plotmodel. Jeg siger sæt dig ind i hvordan plot fungerer, så du kan bruge den til at støtte din historie og gøre den letfordøjelig for dine læsere – der ikke nødvendigvis er inde i dit hoved og ved alt hvad du har tænkt dig.
Samtidig sørger plotmodeller også for at historien bliver spændende. Den jeg linker til senere i artiklen er specielt designet til at holde spændingen, sådan at du ikke taber læseren halvvejs fordi de keder sig – noget man godt kan risikere, hvis man ikke lige tænker over hvor man er på vej hen i historien.
Så med en god plotmodel bliver din historie altså både tilgængelig for læserne og bibeholder spændingen. Samtidig er det også en måde for dig at kunne teste hvad din historie egentlig handler om, så du kan holde tungen lige i munden når du skriver.
Det samme gælder karakterer. Jeg er sikker på at du kan lave tredimensionelle karakterer. Men tænker du nogensinde over hvordan de spiller sammen med din historie? Hvorfor er det vigtigt at lige netop de fortæller din historie?
Jeg har en gang lavet en karakter, der var tredimensionel og vildt lækker, men han fungerede ikke, for han havde ingen interesse i at føre plottet videre. Det er rigtigt let at komme til, hvis man ikke tænker over hvordan ens karakters ønsker og drømme spiller sammen med plottets nødvendighed.
Ved at tænke over alt dette, kan man også meget lettere få det hele til at gå op i en højere enhed: Er ens karakter personligt involveret i historien vil hen også have en interesse i at løse plottet og på den måde nå til en slutning – og hens frustrationer og kampe vil være spændende fordi de pludselig er personlige!
Og derfor er værktøjskassen vigtig. Jo bedre du kender dine værktøjer, jo bedre kan du få det hele til at gå op og stramme historien til så læsere ikke kan lægge den fra sig.
Skal du skrive ud fra en plotmodel? Nej. Men du kommer instinktivt til at gøre det, som beskrevet før, så hvorfor ikke bare forbedre din viden om det?
Links til den simple værktøjskasse
Der er rigtig mange værktøjer når man er forfatter. Jeg vil ikke præsentere dem alle for jer nu, da det ville tage år og dag, men her er der et udvalg som jeg mener er et godt sted at starte hvis man vil lære the basics og senere bygge på.
Guide til plotpunkt-modellen del 1 og del 2
3 gode råd til at arbejde med karakterer.
3 pointers til at koble karakter og historie sammen.
4 punkter til at opbygge scener.
Der er mange flere brugbare artikler på min side www.skrivekrampe.dk hvis du føler dig parat til at sætte dig ind i håndværket 
Og så er der vist ikke mere tilbage, end at sige:
God skrivelyst!
