Brim troede, at Ester var hendes bedste veninde. Men det var før, Ester blev syg. Før Brim forrådte hende og mistede sig selv til en forbudt drøm. Nu ved Brim kun én ting: At hun sover bedst, når uvejret raser.

Der var engang en pige. Hun elskede at falde i søvn til lyden af storm.

Stormens vuggevise udforsker, hvordan en livstruende sygdom forandrer alt og styrker båndet mellem to venner, mens de udfordrer deres forståelse af kærlighed og loyalitet. Det er en fortælling om venskab, forelskelse og ansvar. Og om den uventede skønhed i livets kaos

Bogen foregår på Færøerne og er illustreret af Sabine Baudtler-Vedersø.

Køb bogen her.

15802094_234561300332422_3991462014688952320_n
Det hele var bare lavet af silkepapir, smukt og tyndt. Hun havde rakt hænderne op, revet det itu, og afsløret himlen på den anden side.

Jeg begyndte at skrive denne historie for omtrent seks år siden. Dengang hed den Jeg elsker at falde i søvn til lyden af storm. Sætningen var, hvad der startede historien, og den har stadig betydning for fortællingen i dag – blandt andet gennem en smuk illustration af dygtige Sabine og som findes i bogen.   

17882946_274823492969967_1345745173757296640_n
Er jeg i sorg? Er det så simpelt?

Dette var en af de historier, der kom af sig selv. Jeg skrev første udkast på kort tid – måske et halvt år – og derefter er der sket en masse med fortællingen. Efter de første 50 revisioner, baseret på kommentarer fra forlag og min egen intuition, føltes historien klar til at komme ud i verden. Heldigvis havde forlaget Leitura samme holdning.    

16584778_2182769458615487_7639548837241028608_n
Jeg tænker stadig, selvom jeg ikke taler.

Stormens vuggevise er inspireret af min opvækst på Færøerne og menneskerne omkring mig. Men i sidste ende er det ren fiktion. For det handler først og fremmest om, hvad der er rigtigt for historien. Jeg vil gerne belyse en pige, der oplever ikke at have en stemme og samtidig oplever et enormt pres fra dem omkring sig til at være noget andet end, hvad der falder hende naturligt. 

13686843_278007309248411_120300783_n
Mine ord er som regn. De preller af og forsvinder.

Kærlighed er det helt store tema i fortællingen. Kærlighed på trods af forskellighed. Kærlighed på trods af alverdens distraktioner. Kærlighed på trods af alvorlig sygdom. Brim er langt fra perfekt, og jeg oplever, at karakteren taler meget forskelligt til de forskellige læsere. Nogen ville aldrig kunne tilgive Brim for, hvad hun gør i løbet af fortællingen. Andre føler, at hun er den mest oversete og forsømte skabning i verden. Er du nysgerrig efter, hvilken type læser du er?

Læsere siger …

“… jeg har græd og grint igennem den hele og måske også skældt både Brim og Ester ud mere end en gang, men det er det en god bog kan gøre ved dig, jeg glæder mig allerede til Barbaras næste projekt.”

– bog.damen 

“… hvis en bog skulle få mig til at græde, så fortjener denne bog helt klart mine tårer. Nogle af de svære emner som omtales i bogen, bliver beskrevet på en virkelig smuk måde, hvilket bare gjorde, at jeg elskede bogen endnu mere.”

mylittlebookishuniverse

“…en rigtig fin fortælling , om venskab, kærlighed og ikke mindst at finde sig selv, når livet er svært.”

– skolebibliotekaren_lene

”(…) en rørende fortælling om at skulle miste sin veninde til kræft. Hvordan støtter man, når man selv er ved at gå i stykker af sorgen?”

Lektørudtalelse. DBC

“Den er skrevet i et fantastisk flydende sprog og jeg er vild med forfatterens skrivestil. Meget billedligt beskrevet og selv om jeg aldrig har været på Færøerne, så kan jeg forestille mig det hele.”

mor_datter_bogdragerne

Luk menu